Jesus for Rådet

v57  De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet. v58  Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med.

v59  Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidneudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden, v60  men de fandt ikke noget, selv om mange trådte frem og vidnede falsk. Til sidst trådte dog to frem v61  og sagde: »Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det igen på tre dage.« v62  Så stod ypperstepræsten frem og spurgte ham: »Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?« v63  Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn?« v64  Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.« v65  Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. v66  Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.«

v67  Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke 

v68  og sagde: »Profetér for os, Kristus! Hvem var det, der slog dig?«

Peters fornægtelse

v69  Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: »Du var også sammen med galilæeren Jesus.« v70  Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg forstår ikke, hvad du mener.« v71  Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: »Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret.« v72  Atter nægtede han det og svor på det: »Jeg kender ikke det menneske!« v73  Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: »Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig.« v74  Da gav han sig til at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske!« I det samme galede hanen. v75  Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: »Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt.

Dommen over Jesus

v1  Tidligt næste morgen traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. v2  De lod ham binde og føre bort og udleverede ham til statholderen, Pilatus.
 

Judas' død
 

v3  Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste v4  og sagde: »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« v5  Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig. v6  Ypperstepræsterne tog sølvpengene, men sagde: »Det er ikke lovligt at lægge dem i tempelblokken, da det er blodpenge.« v7  De traf da den beslutning at købe Pottemagermarken for pengene til gravplads for fremmede. v8  Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager. v9  Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn, v10  og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig.«

Jesus for Pilatus

v11  Jesus blev stillet for statholderen, og statholderen spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« v12  Men på ypperstepræsternes og de ældstes anklager svarede han ingenting. v13  Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« v14  Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.

v15  Under festen plejede statholderen at løslade en fange efter folkets egen vilje. v16  Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas. v17  Mens de nu var samlet, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer, Jesus Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?«v18  Han vidste nemlig, at det var af misundelse, de havde udleveret ham;v19  og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.«

v20  Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at bede om at få Barabbas løsladt og få Jesus henrettet. v21  Og da statholderen spurgte dem: »Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas!«v22  Pilatus spurgte dem: »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Han skal korsfæstes!« v23  Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!«v24  Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.« v25  Hele folket svarede: »Lad hans blod komme over os og vore børn!« v26  Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

Tornekroningen

v27  Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. v28  Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, v29  flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!« v30  Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. v31  Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

Korsfæstelsen

v32  På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. v33  Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted – v34  gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. v35  Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. v36  Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. v37  Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«.v38  Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. v39  Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet v40  og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!«v41  Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: v42  »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.v43  Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« v44  Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

Jesu død

v45  Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. v46  Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«v47  Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.«v48  Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. v49  Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« v50  Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.

v51  Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, v52  og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, v53  og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.v54  Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« v55  Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. v56  Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.

Gravlæggelsen

v57  Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus. v58  Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres. v59  Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen v60  og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik. v61  Men Maria Magdalene og den anden Maria var der og sad over for graven.

Gravvagten

v62  Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus v63  og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. v64  Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første.« v65  Pilatus sagde til dem: »Her har I vagtmandskab. Gå hen og sørg for, at der bliver holdt vagt, så godt I kan.« v66  De gik så hen og sikrede graven med vagter og ved at sætte segl på stenen.

Jesu opstandelse

v1  Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. v2  Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. v3  Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. v4  De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. v5  Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. v6  Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. v7  Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«

Mødet med den opstandne Jesus

v8  Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. v9  Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »God morgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham.v10  Da sagde Jesus til dem: »Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.«

Gravvagten bestikkes

v11  Mens de var på vej, kom nogle af vagterne ind til byen og fortalte ypperstepræsterne alt, hvad der var sket. v12  De samledes med de ældste og besluttede at give soldaterne en større sum penge, v13  og de sagde: »I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov. v14  Kommer det statholderen for øre, skal vi nok tage os af ham og holde jer udenfor.« v15  De tog imod pengene og gjorde, som de havde fået besked på. Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag.

Missionsbefalingen

v16  Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. v17  Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. v18  Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19  Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20  og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«